1957-58

Oprindeligt var Holbæk Dramatiske Klub (HDK) et litteraturhold på den kommunale aftenskole med Karen Lykke Poulsen som lærer.

1959

HDK stiftes og rykker ud i møbelfabrikken ”Danmøbel”s kantine, hvor et af klubbens stiftere, Knud Roepstorff var direktør. Første formand var Ove Jacoby. Klubbens valgsprog var ”Intet menneskeligt må være os fremmed”.I de først tiår stod der både klassikere (Skakespeares ”Hamlet”, Millers ”Heksejagt”) og de nye dramatikere Bertholt Brecht (”Herr Puntila”, "Det gode Menneske fra Sezuan”, ”Happy End”, ”Den kaukasiske kridtcirkel” og ”Den lille Mahagonny”), Peter Weiss’s (”Marat”, ”Det lucitaniske Fugleskræmsel”), på programmet, altid med Karen Lykke som instruktør. Karen Lykke havde forbindelser til ”Berliner Ensemblet”, der gav tilladelse til både oversættelse til dansk og opførelser af Bertolt Brechts klassikere (Danmarkspremierer).

1970

1970 ophørte samarbejdet med Karen Lykke på grund af uoverensstemmelser med repertoiret. Samtidig fandt HDK forholdene i Knud Roepstorffs kantine for snævre. Vi rykkede til andre scener, Seminariet, Slotsmarksskolen og Kunsthøjskolen med klassikere som ”Medea”, ”Gøngehøvdingen” (Albrechsen og Jesper Jensen) og ny engelsk dramatik (Pinter, Stoppard og Wesker)I 1975 genoptog vi den gamle tradition fra trediverne med opførelser af stilkomedier af Holberg, Molière o.a. i museets gård, en tradition, klubben har vedligeholdt indtil 2017 .På længere sigt havde klubben brug for en blivende scene og søgte derfor Holbæk Kommune om indretning af en scene på det gamle Elværk, hvor kommunen påtænkte at oprette et ”Medborgerhus”. Resultatet blev en tredeling af funktionen, idet også Holbæk Jazzklub manglede lokaler. I 1969 rykkede klubben ind på Elværket med Dario Fos ”Ærkeengle laver aldrig ballade” i Ole Simonsens instruktion.

1970-80

I denne meget frugtbare periode, samarbejdede vi med en række udefra kommende instruktører, foruden Ole Simonsen, Ina Løndahl, Lennart Toft, Asger Frøkov og Poul Parsberg. Repertoiret spændte vidt, fra Aristofanes til August Strindberg og Dario Fo.Samarbejdet om tredelingen af Elværket blev dog vanskeligere og vanskeligere, når de mange forskelligartede arrangementer skulle afvikles. Samtidig var der dannet en ny amatørteatergruppe, ”Elverfolket”, der naturligt nok også ville bruge Elværkets scene.

1980-90

I byrådet var man nu indstillet på at åbne Holbæk Egnsteater for amatørerne i de perioder, hvor teatret ikke selv benyttede scenen. Dette blev en vigtig periode for klubben med udfordringer og erfaringer med ”det store teater”. Prisen var imidlertid en gradvis opgivelse af vort tilhørsforhold til teatervirksomheden på Elværket, hvor musikken efterhånden overtog hovedrollen. Elverfolket og HDK og senere den nystartede gruppe ”Teaterrødderne” blev tilbudt øvefaciliteter i ”Foreningshuset”. I denne periode opførtes gamle klassikere som Hostrups ”Genboerne”, ”Svend, Knud og Valdemar”, men også nyere stykker som Dario Fo’s ”Elisabeth” og ”Columbus”.

Samtidig fortsattes frilufts-teateraktiviteterne i Museumsgården med ikke bare Holberg og Molière, men også andre dramatikere som Anouih med ”Tyveballet” og Henning Nielsens ”commedia del arte” stykker.

1990-2000

I 1999 kunne HDK fejre sit 40 års jubilæum med Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” på Egnsteatret. I 1993 opførtes Enquist’s ”Tribadernes nat”, med Peder Aude som instruktør og året efter juleforestillingen ”Nød i Præstegården”, H.H. Lunds forrygende farce, sat i scene af Ina Løndahl. De stadig knappere midler på kulturbudgettet tvang amatørteatrene til at samarbejde, dels om sceneplads på Egnsteatret – hvis vekslende teaterchefer ikke altid var lige forhandlingsvillige – dels om fælles projekter, som Holbæk bys jubilæumsforestilling på havnen ”Historien om et lykkeligt ægteskab”fra 1986, Ann Jellicos dansk-engelske ”Mark og Mønt”og dramatiseringen af ”Spøgelset i oreraen (E. Raabo/Ole Simonsen). Endnu nogle år støttede Egnsteatrets chef Ole Simonsen amatørernes forbliven på teatret – ofte forvist til den upraktisk beliggende prøvesal på 2. sal. En opsætning af ”Indenfor Murene” med Christian Sølling som instruktør måtte ligeledes flyttes til Fair Plays scene på Borchsvej, hvor publikum ikke rigtig fandt hen.

2000-2017

Holbæks nyerhvervede kasernebygninger, der fik navnet ”Kulturkasernen” betød en samling af amatørkulturen på et sted. Dette betød også, at HDK skulle flytte endnu engang. Samtidig kom en hel ny generation af unge folk til at præge udviklingen i klubben – en meget nødvendig saltvandsindsprøjtning til en klub, der i flere år havde måttet låne skuespillere fra de andre grupper for at realisere forestillingerne, både på Egnsteatret og i Museumsgården.Selv om antallet af aktive skuespillere i klubben ikke har ændret sig i de 50 år klubben har eksisteret, lever den stadig i bedste velgående i 2013. Vi havde stadig en årlig klassisk Holberg-forestilling i Museumsgården, men det varede dog kun til 2017, hvor aftalen blev opsagt af den nye museumsdirektør, der hellere ville have "falde på halen"-komedier end Holberg i museumsgården.

En god ting at vi stadig har Kulturkasernen.

2017 - 2023

Holbæk Museum valgte at opsige aftalen med HDK.

Dermed forsvandt en relativ stabil indtægt, som HDK indtil da brugte på de noget snævrere vinterforestillinger.

Derfor måtte der tænkes nyt.

Det viste sig, at børneforestillinger var en relativ god satsning, der gjorde, at foreningen kunne overleve økonomisk. Det blev til en række af de kendte børneforestillinger som Dyrene i Hakkebakkeskoven, Folk og

røvere i Kardemommeby, Pipi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg.

2020 til 2022

Landet og dermed også HDK lukket på grund af COVID 19.

2023 -

HDK "genåbnede" med ungdomsforestillingen Bølle-Bob.

Det lykkedes ikke at få sat en forestilling op i vinterferien 2024. Der måtte tænkes nyt.

Bestyrelsen foreslog derfor generalforsamlingen, at foreningen skiftede navn til TeaterGruppen HDK for at vise, at foreningen arbejder med amatørteater. Derudover foreslog bestyrelsen, at Teatergruppen HDK

prøver at vende tilbage til rødderne - nemlig taleteater i forskellige genrer.